Farvelægning er en tilsyneladende enkel og mekanisk aktivitet, men det har længe været kendt som en både effektiv og fornøjelig måde at skærpe sindet og stimulere tankeprocesserne på. Samtidig er det en afslappende, underholdende – og pas på, stærkt vanedannende – aktivitet!
Med 100 sider fyldt med fantasifulde illustrationer og overdådige mønstre inspireret af naturens former og motiver inviterer Hidden Nature dig til at udforske din kreative side og vække det indre barn, der stadig gemmer på masser af fantasi.
Malebogen har et praktisk kvadratisk format og er trykt på papir af høj kvalitet, som gør den velegnet til mange forskellige materialer – fra almindelige farveblyanter til akvarelblyanter og tuscher, der ikke trænger igennem til bagsiden.
Hidden Nature er skabt til timevis af kreativ fordybelse, sjov og afslapning og kan bruges af alle – også dig, der ikke ser dig selv som den store kunstner.
Den særlige indbinding løser samtidig en af de klassiske udfordringer ved malebøger: Bogen kan åbnes helt fladt, og de enkelte sider kan nemt rives ud uden at ødelægge resten af bogen.